4 Fugt og krybekældre

En krybekælder er en lav konstruktion mod jord, der indeholder et ventileret hulrum, der betegnes kryberummet. Traditionelle krybekældre er som regel opbygget med:

Et randfundament
Et støbt bunddæk mod det underliggende terræn – eventuelt blot klaplag eller gruslag
Ventileret hulrum (kryberum)
Et krybekælderdæk, som udgør gulvkonstruktionen i bygningen ovenover.

Figur 38 viser principskitse af bygning med krybekælder med angivelse af krybekælderens enkeltdele.

Figur 38. Principskitse af bygning med krybekælder med angivelse af krybekælderens enkeltdele.

Betegnelsen krybekælder anvendes uanset højden på kryberummet, dvs. også selv om kryberummet er så lavt, at det er utilgængeligt. I stedet for støbt randfundament kan der anvendes punktfundamenter, men i så fald skal der ske sikring mod indtrængen af rotter på anden vis.

4.1 Indledning

I ældre byggeri var krybekældre almindeligvis moderat ventileret med udeluft, og krybekælderen var derfor kold. Denne type krybekældre bør så vidt muligt undgås i nybyggeri, fordi de med de nuværende isoleringskrav medfører risiko for fugtskader, især skimmelvækst, se afsnit 4.3, Traditionelle kolde krybekældre.

Ved nybyggeri vurderes det derfor at være fugtteknisk mere sikkert at udføre krybekældre som såkaldt ‘varme krybekældre’, der ventileres med rumluft fra de overliggende rum.

Traditionelle, ventilerede (kolde) krybekældre med et ventilationsareal på 1/500 af grundarealet og en U-værdi svarende til dagens isoleringskrav bør derfor kun anvendes, såfremt der udelukkende anvendes uorganiske materialer mod krybekælderen. I givet fald skal de ventileres i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i tabel 3. Det frarådes at udføre traditionelle krybekældre med organiske materialer i konstruktionen.

Krybekældre er fugtteknisk ikke at foretrække frem for terrændæk, men der kan være andre grunde til at vælge krybekældre, fx fordi de skal bruges til føring af installationer.

Tilgængelige krybekældre

For at kryberum kan anvendes som egentlige, tilgængelige krybekældre, skal de udføres med adgangsmulighed og en fri højde på mindst 600 mm, jf. Branchevejledning om arbejde i krybekældre (BFA Bygge & Anlæg, 2021). På denne måde er der mulighed for inspektion og eventuelle mindre udbedringer. Det anbefales dog, at kryberummets fri højde er mindst 800 mm, så passagemuligheden bliver bedre.

Installationer

Især i række- og kædehusbebyggelser ønskes det ofte, at fjernvarmeledninger mv. kan fremføres under dækkonstruktionen. I givet fald skal der være mulighed for at inspicere installationerne. Dette kan enten foregå oppefra gennem en inspektionslem eller fra en ingeniørgang i krybekælderen. Af hensyn til arbejdsmiljøet bør en ingeniørgang mindst have en fri højde på 1,9 meter og en fri bredde på 0,7 meter.

Vådrum

Under vådrum, dvs. baderum, wc-rum med gulvafløb og lignende, bør krybekælderdækket udføres som et letbeton- eller betondæk. Anvendelse af træbjælkelag skal så vidt muligt undgås, men skal om nødvendigt udføres i henhold til retningslinjerne i SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015). I utilgængelige krybekældre (dvs. lavere end 0,6 m) må der ikke anvendes organiske materialer, fx træ, i krybekælderdækket.

Fjernelse af vand

Det bør sikres, at vand, der, fx i forbindelse med skybrud, er trængt ind i krybekælderen, kan fjernes igen. Bunden i krybekælderen bør derfor være vandret eller med et beskedent fald mod en tilgængelig ‘pumpesump’ (fordybning), som en pumpe kan suge fra. Sumpen kan fx udføres i størrelsen 0,5 × 0,5 m og med en dybde på 50-100 mm.

Adgangslemmen til kryberummet skal være tilstrækkelig stor til at tillade adgang for personer, og til at evt. pumpe- og affugtningsudstyr kan bringes ned og monteres i krybekælderen.

Niveaufri adgang

Kravet om niveaufri adgang er vanskeligt at opfylde i en bygning med krybekælder, hvis dele af krybekælderen ligger højt over terræn.

Af ovenstående årsager vil krybekældre normalt kun blive anvendt i nybyggeri, hvor terrændæk findes uegnede, eller hvor det anses for fordelagtigt, fx af hensyn til rørføring i en ingeniørgang under rækkehuse.

4.1.1 Fugtpåvirkning

Krybekældre kan udsættes for fugtpåvirkninger i form af:

Byggefugt, dvs. vand, som er tilført i byggefasen, fx med beton og mørtel.
Overfladevand på terrænet rundt om bygningen, som trænger ind gennem krybekælderens vægge, især hvis der er revner i væg, eller der er lavtsiddende riste.
Fugt fra udeluften (evt. ventilationsluft).
Fugt i jorden, herunder grundvand, nedsivende overfladevand og opstigende grundfugt, dvs. vand, der suges op fra det frie grundvandsspejl ved kapillarkræfter til det kapillære vandspejl, dvs. hvor alle jordens porer er vandfyldte i en højde over grundvandsspejlet.
Utætheder i vandfyldte installationer, som er ført i krybekælderen.
Fugt fra overliggende rum.

4.1.2 Generelle forholdsregler mod opfugtning

Byggefugt

Byggefugt fjernes normalt ved at udlufte kraftigt, evt. kombineret med opvarmning. Udtørring af byggefugt er en meget tidskrævende proces, jf. fx Energieffektiv fugthåndtering i byggeprocessen (build.dk). I uventilerede (varme) krybekældre bør bunddæk af beton have mulighed for udtørring i mindst en måned efter udstøbning. Forudsat, at der ikke skal fjernes meget store fugtmængder, vil restfugten i en krybekælder normalt kunne fjernes ved almindelig ventilation. Eventuelt kan der til udtørring etableres forceret mekanisk ventilation i en periode.

Ved kraftigt ventilerede krybekældre til boksmodul-byggeri anvendes normalt ikke betonbunddæk, hvorfor byggefugt sjældent er et problem.

Overfladevand

Terrænet omkring bygningen skal udføres med fald på mindst 1:40 (1:50 for terræn med faste belægninger) væk fra huset de første ca. 3 meter, så vand fra nedbør ledes væk fra bygningen, se nærmere herom i afsnit 2.1, figur 1. Langs bygningen udføres en sokkel med en højde på mindst 150 mm (for fugtfølsomme beklædninger dog op til 200-300 mm), så vand, inkl. smeltevand, ikke kan trænge ind i krybekælderen. Soklen skal udføres vandtæt og for varme krybekældre også lufttæt, se SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

Fugt fra jorden

Fugten fra jorden skal hindres i at blive suget op i betondækket/klaplaget i bunden af krybekælderen. Dette opnås ved hjælp af et kapillarbrydende lag, se afsnit 2.2, Kapillarbrydende lag.

Medmindre der er tale om selvdrænende jord, bør der altid udføres omfangsdræn langs fundamenter, se afsnit 2.4.3, Omfangsdræn, så nedsivende overfladevand fjernes.

I jordens poresystem vil der normalt altid være tæt på 100 % relativ luftfugtighed, hvilket medfører, at der på bunddækkets underside vil være et damptryk, som alene afhænger af temperaturen det pågældende sted. Betydningen heraf afhænger af forholdene inde i krybekælderen, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning, fugtundersøgelser, afsnit 2.1, Fugt i luften.

For at hindre opstrømning af fugt fra jorden ved konvektion (luftstrømning) gennem revner og sprækker (og for at hindre opstrømning af radon), skal dækkonstruktionen i kolde krybekældre udføres så lufttæt som muligt. I varme krybekældre – se senere – skal lufttætheden altid ligge i bunddækket og væggene.

Vanddamp i ventilationsluften

Materialer i traditionelle ventilerede krybekældre kan få betydelig fugtpåvirkning på grund af den fugt, der findes i ventilationsluften.

Når udeluft kommer ind i en traditionel ventileret krybekælder, vil temperaturforholdene som regel ændre den relative luftfugtighed. Forholdene er forskellige vinter og sommer, som forklaret herunder. Forholdene hænger bl.a. sammen med stor termisk inerti i jord/beton i bunden af krybekælderen, så temperaturen på overfladerne om sommeren kun langsomt stiger efter afkølingen om vinteren.

Vinterforhold

Om vinteren er temperaturen i en traditionel krybekælder lidt højere end udetemperaturen på grund af varmetilskud fra bygningen ovenover. Ventilationsluften vil derfor blive opvarmet, hvilket medfører at RF falder. Hvis krybekælderdækket isoleres kraftigt, medfører det, at RF i kryberummet øges væsentligt, fordi temperaturen i kryberummet reduceres.

Hvis der regnes med udeforhold med 2 °C og 90 % RF, vil RF falde ved opvarmning i krybekælderen. Hvis der ikke er yderligere fugttilskud fra omgivelserne, vil opvarmning af ventilationsluften til fx 8 °C betyde, at RF falder til ca. 60 %, og at luften kan indeholde yderligere 3,3 g vand pr. m³ (ved mætning).

Ved kraftigt isolerede krybekælderdæk vil opvarmningen/varmetilskuddet fra bygningen blive reduceret, og temperaturen i krybekælderen vil derfor ikke blive så høj om vinteren som for dæk med mindre isolering. Bliver temperaturen fx 5 °C, kan ventilationsluften kun indeholde yderligere 1,8 g vand pr. m³(i forhold til udeluften), hvilket betyder, at der skal anvendes ca. 80 % mere ventilationsluft ved 5 °C end ved 8 °C for at fjerne den samme fugtmængde.

Hvis der er fugttilskud fra omgivelserne, fx 1 g vand fra kryberummets bund, fundamenter osv. til hver m³ luft, der passerer krybekælderen, stiger RF. Herved bliver RF af ventilationsluften ved opvarmning til 8 °C ca. 72 %, mens den ved opvarmning til 5 °C bliver ca. 88 %. Ved opvarmning til 5 °C kommer RF over grænsen for skimmelvækst, som normalt sættes til 75 % RF.

Sommerforhold

Om sommeren er overfladerne i krybekælderen koldere end udeluften, hvilket medfører, at ventilationsluftens temperatur falder, når den kommer ind i krybekælderen, og derved stiger den relative luftfugtighed, se figur 39.

Hvis der regnes med udeforhold med 20 °C og 70 % RF, vil afkøling på grund af kolde overflader i krybekælderen – især bunden – bringe temperaturen ned, fx til 17 °C. Det vil medføre, at RF stiger til ca. 84 %.

Ved kraftig isolering af dækket reduceres varmetilførslen til krybekælderen både vinter og sommer. Falder bundens temperatur om sommeren, fx fra 17 °C til 15 °C, vil RF stige til 95 %. Det viser. at selv små temperaturændringer kan medføre store ændringer i RF og dermed for risikoen for skimmelvækst.

Det betyder, at:

Det især er under sommerforhold, der er høj RF i kryberummet og dermed risiko for skimmelvækst.
Jo mere isolering der anbringes i krybekælderdækket, desto koldere bliver kryberummet, og desto højere bliver RF og dermed risikoen for skimmelvækst på overfladerne.

Selv små fugttilskud fra omgivelserne har stor effekt på RF i krybekælderen – hvilket gælder både sommer og vinter.

Figur 39 viser et eksempel på, hvor temperaturen påvirker fugtforholdene i en kraftigt isoleret kold krybekælder uden fugttilførsel fra jorden

Figur 39. Eksempel, der viser, hvordan temperaturen i en kraftigt isoleret kold krybekælder uden fugttilførsel fra jorden påvirker fugtforholdene. Om vinteren er temperaturen omkring 5 °C, altså højere end ude, på grund af varmetilskud fra bygningen. Ventilationsluften vil derfor blive svagt opvarmet, og den relative luftfugtighed falder på grund af opvarmningen til ca. 65 %. Om sommeren er temperaturen i krybekælderen fx omkring 15 °C, fordi overfladerne – specielt bunddækket/klaplaget – er kolde. Herved afkøles ventilationsluften, og den relative luftfugtighed stiger til ca. 95 %.

4.2 Varme krybekældre

For at undgå problemer med høj relativ luftfugtighed i krybekældre, bør de udføres med et varmt kryberum, hvor der ikke er risiko for opfugtning på grund af ventilationsluften. En varm krybekælder er ventileret med indeluft og har derfor en temperatur, som ligger meget nær temperaturen i de overliggende rum.

Udformning af varme krybekældre er radikalt anderledes end udformningen af tidligere anvendte kolde krybekældre. I det følgende er angivet retningslinjer for udformning af varme krybekældre.

4.2.1 Principiel udformning

I krybekælderens bund udstøbes et bunddæk oven på et kapillarbrydende lag og et lag isoleringsmateriale med en tykkelse, som svarer til isoleringen i et terrændæk/kældergulv. Krybekælderdækket udføres uisoleret. Krybekælderens vægge fugt- og varmeisoleres ligesom kælderydervægge. For at sikre mod radon skal bunddækket være armeret, eller der skal udlægges en membran for at sikre lufttætheden. Membranen skal slutte tæt til krybekældervæggene.

Bunddækket og krybekældervæggene er krybekælderens tæthedsplan, og krybekældervæggene skal derfor også udføres lufttætte.

Figur 40 er et eksempel på en varm krybekælder

Figur 40. Eksempel på varm krybekælder. Der er placeret varmeisolering på krybekælderens yderside, og der ventileres ikke med udeluft. Krybekælderdækket er uisoleret, og der sker en vis ventilation gennem dækket, således at der normalt er et svagt undertryk i krybekælderen. Af hensyn til muligheden for at inspicere installationer i krybekælderen kan der etableres en ingeniørgang. Alternativt kan der placeres inspektionslemme over samlinger i installationer.

4.1.2 Ventilation

Ventilation af varme krybekældre sker med mekanisk ventilation, der er sluttet til husets ventilationssystem. Ventilationsanlægget skal indreguleres, så der bliver svagt undertryk i krybekælderen, og så varmegenvinding er mulig. Luftskiftet bør svare til luftskiftet i bygningen i øvrigt, dvs. ca. 0,5 gang pr. time. Lufttilførslen kommer fra de overliggende rum gennem naturlige utætheder ved fodpaneler osv. Eventuelt kan der etableres spalter eller riste i gulvet (dog ikke fra køkken og bad). Det mekaniske ventilationsanlæg skal indreguleres, så der ikke opstår gener i forbindelse med brugen i øvrigt. Krybekælderen skal være udformet, så luften frit kan komme frem til udsugning fra alle rum i krybekælderen.

Figur 41 viser et eksempel på varm krybekælder isoleret både på krybekælderens vægge og bund.

Figur 41. Eksempel på varm krybekælder isoleret både på krybekælderens vægge og bund. Ingeniørgangen vist i venstre side af kryberummet er udført, så det er muligt at fremføre og servicere installationer i krybekælderen. I eksemplet er der anvendt mekanisk ventilation af den opvarmede krybekælder med rumluft, som tilføres gennem utætheder i dækkonstruktionen, eventuelt suppleret med spalter eller riste. For at sikre mod radon er væggene overfladebehandlet udvendig, fx med puds eller strygning med flydende membran.

4.3 Traditionelle kolde krybekældre

Tidligere blev ventilerede krybekældre betragtet som en god teknisk løsning, herunder også fugtteknisk. Krybekælderen blev holdt tør, takket være en vis varmetilførsel til ventilationsluften fra de overliggende rum og fra eventuelle installationer/varmerør trukket i kryberummet. Endvidere var det en fordel, at der med en krybekælderhøjde på 0,6-0,8 m kunne fremføres installationer. Ventilationen medførte også, at eventuel opstrømning af radon fra undergrunden blev fjernet med ventilationsluften.

De nugældende energikrav og heraf følgende krav til varmeisolering af en traditionelt ventileret krybekælder medfører, at ventilationsluften ikke længere får så stort varmetilskud fra de overliggende rum. Derfor er temperaturen i krybekælderen generelt faldet, og den relative luftfugtighed i kryberummet er blevet højere end før med en betydelig risiko for skimmelvækst til følge, hvis der er organisk materiale i krybekælderen. Kolde krybekældre bør derfor kun anvendes, hvis der ikke er andre muligheder, og der bør ikke være organisk materiale, der er direkte eksponeret mod kryberummet.

4.3.1 Principiel udformning

Kolde krybekældre er ventileret med udeluft og har varmeisoleringen placeret i krybekælderdækket. Denne type krybekældre bør kun udføres med bunddæk af beton udstøbt på kapillarbrydende lag, så opstigning af grundfugt hindres, hvilket reducerer den relative luftfugtighed i krybekælderen. Det kapilllarbrydende lag bør yderlige være udført af varmeisolerende materialer for at hæve temperaturen i kryberummet. Bunddækket bør udføres tæt, hvorved opstrømning af radon til kryberummet reduceres. På grund af ventilationen fortyndes den radon, der måtte trænge op i kryberummet. Husets egentlige lufttætning (tæthedsplanet) skal ligge i krybekælderdækket.

Figur viser en principiel opbygning af traditionel kold krybekælder med typisk forekommende opbygning og materialelag.

Figur 42. Principiel opbygning af traditionel kold krybekælder med typisk forekommende opbygning og materialelag. For at reducere risikoen for skimmelvækst skal det undgås at anvende organiske materialer, som er direkte eksponeret mod kryberummet. Isoleringen af krybekælderen sker i krybekælderdækket. For at sikre kolde krybekældre mod alvorlige fugtskader ved oversvømmelse placeres krybekælderdækket, så organiske dele placeres mindst 150 mm over terræn. I særlige tilfælde etableres stikdræn, der forbinder det kapillarbrydende lag med omfangsdrænet. Underside af ventilationsåbninger skal være mindst 100 mm over terræn. I eksemplet er der anvendt kapillarbrydende lag af coatede letklinker, som har en vis isolans og dermed bidrager til at hæve temperaturen i krybekælderen.
Hvis der er stort radonindhold i jorden, kan der eventuelt indlægges en radonspærre.

Hvor der er risiko for oversvømmelse ved skybrud, placeres krybekælderdækket i en kold, udeluftventileret krybekælder mindst 150 mm over terrænniveau. Det skyldes, at i tilfælde af oversvømmelse, fx ved skybrud, hvor krybekælderen fyldes med vand, kan et krybekælderdæk, der ligger i eller under terrænniveau, blive opfugtet og alvorligt fugtskadet. Især organiske materialer i et krybekælderdæk skal placeres over terræn. Hvis krybekælderdækket placeres, så undersiden af organiske materialer er mindst 150 mm over terræn, kan vand i tilfælde af oversvømmelse løbe frit ud af ventilationsriste og afledes på terrænet uden at opfugte organiske dele.

I kolde krybekældre er en eventuel lem mod kryberummet inde fra bygningen en del af klimaskærmens tæthedsplan, og den skal derfor være tæt over for både luft og vanddamp. Der er også krav til lemmens varmeisoleringsevne (U-værdi ≤ 1,80 W/m²K) (BR18, § 257).

For yderligere at hindre opfugtning fra jorden kan der på bunddækket udlægges en kraftig fugtstandsende membran/fugtspærre, fx 0,2-0,4 mm folie, for at begrænse fugttilførslen fra jorden. Fugtspærren udlægges med mindst 100 mm overlæg. For at beskytte fugtspærren, og for at holde den på plads, udlægges et mindst 50 mm tykt lag af fx varmeisoleringsmateriale over fugtspærren.

For at eliminere risikoen for, at der sker opstuvning af vand i en kold krybekælder via dræn, bør dræn sluttes til kloak via nedløbsbrønd med sandfang, vandlås og med regnvandstilløb. Indmundingen af drænet skal ligge mindst 0,2 meter over vandspejlet i nedløbsbrønden. Tilslutningskoten skal desuden ligge over højeste opstemningskote + sikkerhedstillæg på 0,3 meter. Alternativt føres drænet til kloak via pumpebrønd.

4.3.2 Ventilation af kolde krybekældre

Ventilation af kolde krybekældre sker for at fjerne fugt, der fra omgivelserne trænger ind i kryberummet. Ventilation sker med udeluft gennem ventilationsåbninger, som placeres jævnt fordelt langs krybekælderens sokkel, så der ikke opstår ‘døde’ områder, som ikke ventileres. Ventilationsåbningernes frie areal skal svare til mindst 1/500 af krybekælderens grundareal.

Ventilationsåbningerne placeres med højst 6 meters afstand samt i alle hjørner, se figur 43. De enkelte ventilationsåbninger skal have et åbningsareal på mindst 150 cm² og placeres med underkanten mindst 100 mm over terræn. For at sikre krybekælderen mod indtrængning af dyr og insekter anvendes gitre i ventilationsåbningerne. Med åbningsareal forstås det frie areal, dvs. gitterarealet skal fraregnes.

Retningslinjer for placering af ventilationsåbninger er vist i figur 43 og tabel 3

For at opnå bedre ventilation bør den suppleres med en aftrækskanal fra krybekælderen og op over taget. Aftrækskanalen udføres uisoleret i bygningen af hensyn til termisk opdrift (skorstensvirkning), men isoleret i tagrum og over bygning. Herved etableres undertryk i krybekælderen i forhold til bygningen ovenover.

Figur 43 viser et grundplan f udeluftventileret krybekælder.

Figur 43. Grundplan af udeluftventileret krybekælder. Det skal sikres, at hele krybekælderen ventileres, så der ikke opstår ‘døde’ områder. Afstanden mellem ventilationsåbninger må maksimalt være 6 meter, og hjørnerne skal være ventilerede fra begge sider. Der skal også etableres åbninger i indervæggene i kryberummet, så ventilation kan ske uhindret fra side til side.

Hvis der undtagelsesvis ventileres gennem forkrøppede ventilationskanaler, som er ført gennem eller uden på krybekælderens ydervæg, skal ventilationsåbningernes antal forøges til mindst det dobbelte, fordi luftgennemstrømningen i en forkrøppet kanal er mindre end luftstrømningen gennem almindelige, rette åbninger.

Ved udvendig kanalføring skal åbningen beskyttes mod indtrængning af vand fra nedbør, fx ved at afslutte kanalerne med svanehalse eller overdækning.

For at undgå, at den relative luftfugtighed om sommeren stiger for meget på grund af afkøling af fugtig udeluft – især ved kontakt med bunddækket – er det en fordel, hvis bund og ydervægge i krybekælderen udføres med en beskeden varmeisolering, der ikke er fugtfølsom.

Tabel 3. Forskellige måder at ventilere kolde krybekældre på, afhængigt af hvor højt krybekælderdækket ligger i forhold til terrænet. Ved forkrøpning af ventilationsåbning (b og c) vindes kun lidt højde, da underside af den udvendige åbning skal være mindst 100 mm over terræn, og organisk materiale i dækkonstruktion skal være mindst 150 mm over terræn. Desuden skal ventilationsarealet øges til mindst det dobbelte med løsningerne vist i b) og c).

Eksempel (lodret snit)	Beskrivelse
	Højt placeret krybekælderdæk med direkte ventilation. Undersiden af ventilationsåbningen skal være mindst 100 mm over terræn.
	Lavt placeret krybekælderdæk med ventilation gennem forkrøppet kanal. Undersiden af ventilationsåbningerne skal være mindst 100 mm over terræn. Organisk materiale i kryberummet skal være mindst 150 mm over terræn og beskyttet af uorganisk varmeisolering svarende til mindst 1/3 af den samlede isoleringstykkelse, dog mindst 100 mm.
	Som b), men med ventilationskanal afsluttet med nedad vendende åbning, så der ikke løber vand ind, fx ved at etablere bøjning af kanalen. Kanalen skal slutte tæt til huset. Højden af den udvendige bøjning af kanalen skal afpasses, så vand ved oversvømmelse af krybekælderen kan løbe ud, inden krybekælderdækket opfugtes.

Note: Krybekælderdæk og ydervæg er vist som let konstruktion, men kan også uafhængigt af hinanden udføres som tunge konstruktioner.

4.3.3 Materialer

Af hensyn til fugtsikkerheden er der flere restriktioner til materialerne i en kold krybekælder end i en varm krybekælder, og kun uorganisk materiale bør være eksponeret mod krybekælderens indre (kryberummet).

Hvis der anvendes organisk materiale i krybekælderdækket i en kold krybekælder, kan det beskyttes mod fugtpåvirkning ved at placere det, så mindst 1/3 af varmeisoleringen i dækket – og mindst 100 mm – ligger under det organiske materiale. I denne forbindelse anses celleplast, fx EPS og XPS, for at være så lidt fugtfølsomt, at det kan sidestilles med uorganiske varmeisoleringsmaterialer. 100 mm varmeisolering er tilstrækkelig til at beskytte organiske materialer, der er mest fugtfølsomme.

Kolde krybekældres ydervægge udføres af uorganisk materiale, fx letklinkerbeton eller beton. Linjetabet ved overgang mellem krybekælderdæk og -ydervæg skal indgå i energiberegningen.

4.4 Kraftigt ventilerede (kolde) krybekældre

Kraftigt ventilerede krybekældre har især været anvendt i sommerhuse og i forbindelse med boksmodul-byggeri placeret højt i terræn. Den kraftige ventilation opnås ved at anvende et ventilationsareal i soklen på mindst 1/50 af det bebyggede areal – dvs. 10 gange mere end det, der har været benyttet i en traditionelt udformet, ventileret (kold) krybekælder. Ved kraftigt ventilerede krybekældre sker der ikke opfugtning på samme måde som i de traditionelle kolde krybekældre, fordi der på undersiden af krybekælderdækket stort set er udeluftforhold (temperatur og relativ luftfugtighed). Samtidig ventileres eventuel opstigende radon bort fra huset. Kraftigt ventilerede krybekældre er energiteknisk mindre hensigtsmæssige end andre typer krybekældre, da de medfører forøget varmetab, fordi det ikke er muligt at udnytte de underliggende jordlags isoleringsevne.

Der kan anvendes organisk materiale i krybekælderdækket, men det organiske materiale bør ikke være eksponeret mod krybekælderens indre (kryberummet).

4.4.1 Principiel opbygning af kraftigt ventilerede krybekældre

Bunden af krybekælderen kan udføres af kapillarbrydende lag med betondæk udstøbt ovenpå eller blot som afrettet jord, hvorpå der er udlagt en kraftig membran/fugtspærre for at beskytte mod opstigende grundfugt. Fugtspærren kan fx holdes fast med et mindst 50 mm tykt lag grus.

Varmeisoleringen skal placeres i krybekælderdækket. Eventuelle bærende trædele i dækkonstruktionen kan beskyttes mod fugtpåvirkning ved at placere 100 mm isolering under de bærende trædele. Træ anbragt eksponeret mod det fri bør være trykimprægneret, og eventuelle pladematerialer til afdækning af isolering bør være af uorganisk materiale, se figur 44.

figur 44 viser et eksempel på kraftigt ventileret krybekælder udført af præfabrikerede elementer.

Figur 44. Eksempel på kraftigt ventileret krybekælder udført af præfabrikerede elementer. Samlinger skal kunne udføres oppefra. Ventilationsarealet skal være mindst 1/50 af det bebyggede areal. Opstigning af fugt fra grunden hindres af en plastfolie holdt på plads af et lag grus.
Såfremt krybekælderen skal være tilgængelig for inspektion og vedligehold i hulrummet, skal højden være mindst 600 mm. Ved mindre højder bør der ikke føres installationer frem i hulrummet.

Installationer anbragt i kryberummet skal være sikret mod frostskader, og de bør kunne serviceres. I givet fald skal arbejde i kryberummet udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav vedrørende længerevarende arbejde i krybekældre, jf. Branchevejledning om arbejde i krybekældre (BFA Bygge & Anlæg, 2021). Afstanden mellem terræn og krybekælderdæk skal derfor være mindst 600 mm og om muligt mindst 800 mm, så det om nødvendigt er muligt at foretage inspektion og udbedring af konstruktionen.

For at undgå arbejde i krybekælderen kan dækkonstruktionen i stedet udformes, så installationerne kan monteres og serviceres oppefra, fx gennem aftagelige lemme i gulvet. I så fald bortfalder kravet om fri arbejdshøjde.

Ofte er afstanden mellem bund og sand/gruslag kun ca. 200 mm, og kryberummet er derfor ikke tilgængeligt. I konstruktioner med så lave hulrum bør der kun placeres installationer, hvis de kan serviceres oppefra.

Figur 45 viser eksempler på kold, kraftigt ventileret krybekælder udført af lette, præfabrikerede elementer.

Figur 45. Eksempler på kold, kraftigt ventileret krybekælder udført af lette, præfabrikerede elementer. Hvis krybekælderen er under 600 mm, skal samlinger mellem elementer kunne udføres oppefra. Ventilationsåbningernes størrelse skal svare til mindst 1/50 af krybekælderens grundareal. Det skal sikres, at ventilationen er effektiv under hele huset. Ventilationen kan fx etableres i to modstående facader forudsat, at der ikke opstår ‘døde’ områder, hvor der ikke ventileres. For at reducere risikoen for skimmelvækst må undersiden af krybekælderdækket ikke indeholde organiske materialer.
a) Kraftigt ventileret krybekælder, hvor bunden er udført med en fugtstandsende membran, der hindrer opstigning af fugt fra jorden. Membranen holdes fx på plads af et ca. 50 mm tykt lag af grus eller varmeisoleringsmateriale.

(figur 45 fortsat)

b) Kraftigt ventileret krybekælder med kapillarbrydende lag og støbt bunddæk af beton. Der kan etableres pumpesump, hvorfra vand kan pumpes væk, hvis der er risiko for oversvømmelse af krybekælderen.

Radonsikring opnås ved en kombination af den kraftige ventilation og lufttæthed i krybedækket.

Ventilationsåbninger skal sikres mod indtrængen af skadedyr, fx med metalriste, jf. Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Miljøstyrelsen, 2019).

Andre varianter af det kolde kryberum må kun anvendes, såfremt det ved fugttekniske beregninger eller målinger kan eftervises, at der opnås forsvarlige fugt- og temperaturforhold i krybekælderen.

4.5 Renovering/efterisolering af krybekældre

Krybekældre renoveres typisk for at spare energi eller for at opnå bedre komfort – herunder reducere trækgener.

For ældre, kolde krybekældre skal der være balance mellem den fugt, der tilføres, og den fugt, der fjernes (typisk ved ventilation), for at den kan fungere korrekt. For en krybekælder, som i årevis har fungeret hensigtsmæssigt, er der åbenbart en passende balance mellem fugttilførsel, varmetilskud og ventilation. Der er derfor ikke fugtteknisk grund til at ændre krybekælderen. Tværtimod skal man være varsom med at forrykke balancen, fordi dette kan resultere i problemer, fx skimmelvækst.

Der må derfor advares mod alene at efterisolere krybekælderdækket – herunder at fylde kryberummet med isolering, fx ved indblæsning.

Hvis der er konstateret fugtproblemer i en eksisterende krybekælder, anbefales det at ombygge krybekælderen til terrændæk, da efterisolering, dræning, ventilation osv. normalt ikke kan afhjælpe gener fra skimmelvækst i en krybekælder, og afrensning af skimmelvækst i en krybekælder før efterisolering sjældent er praktisk mulig.

For at opnå mere tørt klima i en eksisterende krybekælder kan der i sjældne tilfælde bruges opvarmning med radiator eller affugtning af luften i krybekælderen. Begge muligheder er energiteknisk og økonomisk uhensigtsmæssige.

Hvis der i en krybekælder konstateres dårlig lugt, kan det skyldes utilstrækkelig ventilation. Ventilationen skal mindst opfylde kravene om størrelse og placering af nødvendige ventilationsåbninger, se afsnit 4.3, Traditionelle kolde krybekældre.

Ventilationen kan forbedres ved at etablere en aftrækskanal, der går fra krybekælderen og op over taget, som vist i figur 46. Aftrækskanalen bør udføres uisoleret i bygningen af hensyn til termisk opdrift (skorstensvirkning), men isoleret i tagrum og over bygning. Herved etableres undertryk i krybekælderen i forhold til bygningen ovenover. De eksisterende ventilationsåbninger i soklen skal bevares og fungerer som tilluftsventiler for ventilationsluften.

Skal en ventileret (kold) krybekælder renoveres, fx for at opnå energibesparelse, sker det bedst/sikrest ved at ombygge den til et terrændæk – forudsat at terrænforhold og eksisterende installationsføring i kryberummet ikke forhindrer dette. Hvis der er ført installationer i krybekælderen, vil det normalt være nødvendigt at ændre/omlægge dem i forbindelse med ombygning til terrændæk.

Arbejdstilsynet kræver, at der i lave rum kun må arbejdes i korte tidsrum, se under Installationer i afsnit 4.1, Indledning ovenfor. Derfor er det typisk mest hensigtsmæssigt – og ofte den eneste mulighed – at fjerne gulvet, så arbejdet med renovering kan foregå oppefra.

Figur 46 viser at man kan forbedre ventilationen i en kold krybekælder med en aftrækskanal

Figur 46. Forbedring af ventilationen i en kold krybekælder kan ske ved at etablere en aftrækskanal fra krybekælderen og op over taget. Aftrækskanalen er uisoleret i bygningen af hensyn til termisk opdrift (skorstensvirkning), men isoleret i tagrum og over bygning. Herved etableres undertryk i krybekælderen. De eksisterende ventilationsåbninger i soklen skal bevares og fungerer som tilluftsventiler for ventilationsluften.

4.5.1 Ændring af krybekælder med træbjælkelag til terrændæk

Ombygning af krybekælderen til terrændæk sker typisk, hvor krybekælderdækket er et træbjælkelag, og ombygningen forudsætter, at det eksisterende bjælkelag fjernes. Det er et omfattende indgreb, som kræver projektering, da installationer, skillevægge, køkkener og badeværelser bliver berørt. Der kan være behov for bistand fra en statiker til vurdering af stabilitet og bæreevne og eventuelt også en geotekniker, hvis der er behov for at grave ud til under fundamentsniveau for at gøre plads til isolering mod terræn iht. kravene i bygningsreglementet.

Udførelse

Ved ændring af en kold krybekælder til terrændæk fjernes bjælkelaget helt. Eventuelt andet organisk materiale fjernes også. Afhængigt af krybekælderens højde graves om nødvendigt ud, eller der fyldes op til ønsket niveau, fx med kapillarbrydende grus eller coatede letklinker, inden der udlægges isolering. Fundamenter og understøtninger for indervægge kontrolleres og udbedres, hvis det er nødvendigt. Ventilationsåbninger lukkes.

Hvis der ikke allerede er en vandret fugtspærre over fundamentet, kan der med fordel etableres en for at hindre opstigende grundfugt i ydervægge og indervægge. Vær også opmærksom på placering af en vandret fugtspærre over fundament i forhold til ny fugt- og radonspærre på dækket – de to membraner skal helst overlappe, eller endnu bedre kunne samles.

Figur 47A viser Ændring af tidligere krybekælder til terrændæk med anbragt fugtspærre/radonspærre under betonen.

Figur 47B viser Ændring af tidligere krybekælder til terrændæk med radonspærre under betonen

Figur 47. Ændring af tidligere krybekælder til terrændæk. I begge ovenstående eksempler er der etableret nyt bæredygtigt underlag, hvorpå der er udlagt kombineret isolering og kapillarbrydende lag, fx i form af XPS-isolering, som underlag for nyt betondæk. På figur a) er der anbragt fugtspærre/radonspærre over betonen, og til sidst er der monteret trægulv på strøer. På figur b) er der anbragt radonspærre under betonen. Gulvbelægningen er her fliser, som tillader fugten fra betonen at slippe væk, efterhånden som den udtørrer. I begge situationer er fugtspærre/radonspærre ført op og klæbet til væg bag fodpanel.

Etablering af tungt terrændæk

Afhængigt af underlaget (beton eller jord) mod terræn afgraves, opfyldes og afrettes, og komprimeres til nyt, bæredygtigt niveau. Nyt niveau skal være i en højde, så der kan udlægges 300-400 mm isolering, fx XPS. Der udstøbes en armeret betonplade, fx 100 mm, på isoleringen. Der kan indstøbes gulvvarmeslanger i betonpladen til gulvvarme.

Ved ombygning af krybekælder til terrændæk med støbt betondæk skal der altid anvendes en fugtspærre mellem betondæk og fugtfølsomme gulve, fx trægulve. En tæt fugtspærre sikrer også mod opstrømning af radon. Der kan eventuelt sikres yderligere mod radon ved trykudligning af det kapillarbrydende lag.

Etablering af let terrændæk

Afhængigt af underlaget (beton eller jord) mod terræn afgraves, opfyldes og afrettes, og komprimeres til nyt, bæredygtigt niveau. Nyt niveau skal være i en højde, så der kan udlægges 300-400 mm isolering, fx XPS 250. Undergulvet kan fx udføres af 22 mm spånplade. Hvis der ønskes gulvvarme, kan der anvendes 22 eller 25 mm sporede spånplader med varmefordelingsplader. I så fald forstærkes gulvet med en mindst 16 mm gulvspånplade, der skrues sammen med de sporede gulvplader

Der lægges en kombineret fugt- og radonspærre mellem isoleringen og spånpladeundergulvet. Fugtspærre/radonspærre føres op og klæbes til væg bag fodpanel. Fugtspærren kan eventuelt lægges under det øverste isoleringslag, hvor den ligger godt beskyttet, dog højst så halvdelen af isoleringen ligger over fugtspærren. I givet fald skal der lægges et mellemlag, fx gulvpap (500 kg/m²) mellem isolering og spånpladeundergulv.

4.5.2 Renovering af ældre bjælkelag

Fugt i krybekældre og ringe varmeisolering i gulvkonstruktionen kan ofte forbedres ved mindre ændringer af konstruktionerne. Der bør kun udføres ændringer, som enten sikrer mindre fugttilførsel eller højere temperatur i kryberummet.

Fugt- og energirenovering af et eksisterende træbjælkelag over en ventileret krybekælder kan udføres ved at fjerne eksisterende trægulv, isolering mv., så kun bjælkerne er tilbage. Det kontrolleres, at understøtning og opklodsninger er i orden, så der er sikkerhed for, at bjælkelaget er stabilt og bæredygtigt. Eventuelt betonlag mod terræn afrenses. Er der kun jord/sand mod terræn, afrettes det til en plan flade.

For at reducere fugttilførslen fra terræn op i kryberummet udlægges der en fugtspærre på beton/jord, fx mindst 0,2 mm PE-folie med mindst 100 mm tapet overlæg. Membranen afsluttes 20-30 mm fra fundamenter, så eventuelt indtrængende vand kan ledes væk igen. For at hæve temperaturen i kryberummet kan der over membranen lægges 50 mm isolering (uorganisk eller celleplast).

Under bjælkelaget monteres 50 mm hård isolering som bæring for blød isolering mellem bjælkerne. Den hårde isolering hæver temperaturen på bjælkerne og hindrer derved opfugtning på grund af fugten i kryberummet. Mellem bjælkerne lægges højst 100 mm varmeisolering, og oven på bjælkerne monteres en dampspærre, fx mindst 0,2 mm PE-folie med mindst 50 mm tapede overlæg. Dampspærren foldes op ad alle tilstødende vægge, hvor den klæbes til væggene bag fodlisterne. Til sidst monteres nyt gulv.

Temperaturen i kryberummet kan hæves yderligere ved at isolere fundamenterne udvendigt, hvilket giver en fugtteknisk mere sikker løsning.

Renovering af en eksisterende kold krybekælder forudsætter, at:

Der ikke er fugtproblemer i forvejen.
Konstruktionen er udført efter gældende regler, hvad angår ventilation, fald på terræn osv.
Der isoleres med højst 150 mm isolering i krybekælderdækket.
Der ikke er organisk materiale, som er direkte eksponeret til kryberummet.
Der om muligt udlægges fugtstandsende membran på bunddæk/jord.
Der om muligt sker udvendig efterisolering af kryberummets ydervægge.
Ventilationen om muligt forbedres med aftrækskanal ført over tag.

Alternativt kan krybekælderen ombygges til en varm krybekælder, se afsnit 4.2, Varme krybekældre eller en kraftigt ventileret krybekælder, se afsnit 4.4, Kraftigt ventilerede (kolde) krybekældre.

4.5.3 Renovering af varm eller kraftigt ventileret krybekælder

Hvis udgangspunktet er en varm eller kraftigt ventileret krybekælder, efterisoleres der typisk ved at øge varmeisoleringen, hvor den i forvejen er placeret, dvs. på ydervægge og bund.

Ved en varm krybekælder kan ydervæggene i krybekælderen efterisoleres ved at lægge mere varmeisolering på ydersiden, mens varmeisoleringen i bunden af krybekælderen kan øges ved at lægge yderligere isolering oven på betonlaget. Isoleringstykkelsen skal afpasses efter den eksisterende varmeisolering under betondækket, så der ikke opstår risiko for kondens på dækkets overside. Typisk vil der kunne udlægges isolering svarende til halvdelen af den eksisterende isolering under bunddækket (dvs. ca. ⅓ af isoleringen ligger over bunddækket).

En kraftigt ventileret, kold krybekælder kan efterisoleres under krybekælderdækket (mod kryberum). Efterisoleringen skal afsluttes med en vindspærre nederst. Den oprindelige vindspærre bør fjernes for at undgå risiko for, at konstruktionens yderside mod kryberummet bliver for tæt (i forhold til dampspærren).

4.6 Tjekliste

En velfungerende krybekælder opnås kun, hvis den projekteres og udføres korrekt. Nedenstående liste er nogle forhold, som erfaringsmæssigt kan volde problemer eller medføre væsentlige skader, hvis de ikke udføres korrekt, og som derfor mindst bør indgå i en tjekliste. Listen er ikke udtømmende, men kan tjene til inspiration i en aktuel byggesag.

Kontrol inden udførelse

Er krybekælderen projekteret og udført som varm krybekælder (den sikreste krybekælderløsning)?
Ved varm krybekælder er der da sikret tilstrækkelig ventilation af kryberummet med indeluft?
Er der fald på terræn væk fra huset de nærmeste ca. 3 meter fra bygningen – mindst 1:40?
Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, er det da sikret, at vand fra kraftig nedbør ledes uden om huset?
Er krav til krybekælderdækkets niveau over terræn ved risiko for oversvømmelse – mindst 50 mm – overholdt med den valgte løsning?
Er der niveaufri adgang til alle yderdøre?
Kan der arbejdes i kryberummet, eller er det alternativt muligt at foretage inspektion, reparation mv. gennem lem i gulvet?
Er der etableret sikring mod oversvømmelse, fx afledning af vand gennem ventilationsåbninger, pumpesump eller stikdræn fra kapillarbrydende lag til dræn?
Er krybekælderen sikret mod opfugtning fra omgivelserne nu og i fremtiden, herunder med kapillarbrydende lag, støbt bunddæk eller – i kraftigt ventilerede, kolde krybekældre – fugtspærrende membran fastholdt af grus?
Er samling mellem betonfundament og nederste del af krybekælderydervæg inddækket vandtæt?
Er der sørget for beskyttelse mod byggefugt, fx afsat tid til udtørring eller montering af fugtspærre, inden der monteres organiske materialer?
Er krybekælderdækket ved kold krybekælder projekteret tæt nok til at sikre mod, at luft trænger op fra kryberummet?
Er der sørget for nødvendig ventilation – antal, størrelse og placering af ventilationsåbninger ved kold krybekælder og åbninger mod beboet rum ved varm krybekælder?
Er der sørget for tilstrækkelig isolering under krybekælderdækket i forbindelse med gulvvarme?

Kontrol under udførelse og inden aflevering

Er krybekælderen udført som projekteret? Hvis ikke, er ændringer så aftalt og dokumenteret?
Er fugtspærren intakt (eventuelle skader udbedret)?
Er vandtætning i samling mellem betonfundament og nederste del af kælderydervæg intakt?
Er dampspærren intakt (eventuelle skader udbedret)?
Er ventilationsåbninger (ved udeluft-ventilerede krybekældre) anbragt med underkant mindst 100 mm over terræn?
Er byggefugt håndteret, så det ikke skader andre bygningsdele?